Om mig

Livet leves forlæns og forstås baglæns. Det er Lige præcis der hvor jeg er i mit liv lige nu. Her hvor jeg forstår livet og alle de bump og megen smerte jeg skulle igennem for at se ganske klart. Det tvang mig til at gøre noget at tage skeen i den anden hånd. Uden smerten, angsten, manglende livsmod, lavt selvværd og mange livskriser og slemme oplevelser. Ja men så var jeg slet ikke kommet hertil hvor jeg er i dag.

I dag ser jeg på alt ”lortet” som en gave. En kæmpe kæmpe kæmpe gave, ovenikøbet. Som jeg ikke vil have været foruden, nu da jeg ser alt det smukke og fantastiske jeg skulle lære af det, jeg skulle lære om mig selv, om mine mønstrer, min sårbarhed og min families mønstre
mine (ubevidste) traumer, min adfærd blandt andet i forhold til kærlighed, penge, relationer og på det psykiske plan. Alt dette har jeg fået op i lyset og kan se det så tydeligt og bevidst, og kun i bevidstheden kan vi ændre noget som helst, og når jeg selv står i en situation som bare føles som møg, så ved jeg at der er læring at hente, nogle gaver der skal tages frem.

Jo mere jeg arbejder med mig selv og i den spirituelle og intuitive tilgang, jo hurtigere ser jeg hvad jeg skal lære af en given situation. Før kunne der gå år før jeg opdagede det. Alt det gør mig så rigt som menneske. Og jeg kan nu langt nemmere træffe de gode og rigtige valg. Ved hjælp af de beskeder og redskaber jeg får serveret. Jeg har altid følt mig ensom, misforstået og anderledes. Da jeg var barn var der ingen der ville lege med mig. Mine forældre var nogle søde og kærlige mennesker, men de var også travle og jeg var overladt meget til mig selv. Da jeg blev teenager blev den oplevelse og følelse så forstærket af at føle mig misforstået og forkert.

Jeg havde en enkelt skole veninde, som aldrig dømte mig og som respekterede mig for hvem jeg var (som jeg for øvrigt er så velsignet stadigt at have i mit liv), jeg mødte kærester og hver gang følte jeg mig forkert, misforstået og som den ”lille”, jeg mødte dog Henrik, sød og varm mand, som jeg fik to sønner med, jeg var lykkelig og glad – men altid kun i korte perioder, og hvordan kunne han hjælpe mig når jeg ikke engang selv vidste hvad som der var galt. Jeg kunne simpelthen ikke sætte ord på.

Så smerten og ked af det heden var så uudholdelig, at jeg ofte havde tanker om at tage mit eget liv. Jeg havde utallige depressioner og angst, jeg så på ingen måde en mening med livet.

Men det hele vendte i mit møde med den clairvoyante og spirituelle verden. der hvor jeg træf valget om at arbejde med mig selv sådan helt bevidst. Jeg har altid kæmpet og derfor også altid arbejdet med mig selv, men nu helt målrettet og et bevidst valg, og virkeligt fandt min egen styrke i sårbarheden, smerten og ked af det heden. Hvor jeg indså livets hårde vej var min læring og lektie til at gøre noget ved det og forme det liv jeg har i dag.

Med glæde, taknemlighed, bevidsthed til at træffe de rigtige valg til at få succes i livet og karrieren, og én ting er sikkert, Det ER aldrig for sent at ændre retning og få det bedre i livet ”livet leves forlæns men forstås baglæns”

Jeg er født i det herrens år 1967. Blev uddannet hos en slagter. Arbejdede siden som kok og tjener. Da jeg fik barn nummer 1 passede det skidt med den slags job. Hvorfor det passede med at min mor havde brug for mig i sin forretning.

– 1991 Ansat i min mors transport virksomhed
– 2000 døde min mor og jeg blev adm. direktør efter hende
– 2006 købte jeg virksomheden med ansatte og 55 vognmænd

Sideløbende tog jeg

– 2011-2011 Uddannet Lifecoach
– 2012-2014 ADHD Coach fra ADDCA.com
– 2015 Reiki Healer 1+2
– 2014-2016 Clairvoyant og intuitiv healer
– 2016-2016 Numerologisk Mester
– 2017 solgte jeg min mors/ fars og mit livsværk, jeg kunne bare mærke at min rejse havde ført mig et andet sted hen i livet, og at jeg skulle noget andet
– 2018 Fuld time in min klinik og jeg elsker det
– 2018 Hypnose selvstudie
– 2018 Pt. I gang med at uddanne mig til specialist i stress og mental sundhed (Thauer stress center)